I Børnehaven Damstræde arbejder vi med NEST, som pædagogisk metodisk tilgang.
Nest er kort sagt en forebyggende pædagogisk tilgang, hvor der er fokus på læringsmiljøet og behovet for eventuelle justeringer heri for at tilgodese alle børns behov og forudsætninger for deltagelse.
Nest i dagtilbud tager udgangspunkt i en grundlæggende tro på, at børn:
- Lærer og trives i stærke og mangfoldige fællesskaber
- Ikke er problemet, men viser problemet
- Gør det godt, når de kan. Det er de voksnes ansvar at skabe rammerne og gøre det muligt
Baggrunden for at arbejde med Nest i dagtilbud i Aalborg Kommune er ambitionen om højkvalitetsdagtilbud, der kan gøre en forskel for alle børn. Nest kan være en ramme for fællesskabende pædagogik, der kan inkludere børn med mange forskellige former for udsathed.